Om lab-grown Diamanter
Når man sammenligner laboratoriediamanter med naturlige diamanter, er det vigtigt at vide, at begge typer diamanter er lige ægte. Visuelt er de identiske med samme glans, farve og klarhed. Funktionelt er de lige hårde og modstandsdygtige, og kemisk består de af det samme materiale, skabt ved at imitere de naturlige processer.
Hos Éternelle anvender vi kun lab-grown diamanter, hvilket reducerer behovet for minedrift og de deraf følgende miljømæssige og sociale problemer.
Læs mere om vores indsats for at skabe en mere ansvarlig diamantindustri ved at klikke her.
Fordele ved lab-grown diamanter
Lab-grown diamanter kommer med en række betydelige fordele.
Disse diamanter vurderes og certificeres efter de samme stringente kriterier som naturlige diamanter, hvilket inkluderer brugen af de samme farve- og klarhedsskalaer samt slibningsbetegnelser.
Dette sikrer, at lab-grown diamanter opretholder samme høje standarder og æstetiske kvaliteter som deres naturlige modstykker.
Derudover har lab-grown diamanter en betydeligt mindre miljøpåvirkning, da deres produktion ikke involverer ressourcetung og miljøskadelig minedrift.
Hos Éternelle samarbejder vi tæt med førende laboratorier for at sikre, at alle vores diamanter fremstilles under etiske og kontrollerede forhold.
Dette betyder, at du kan bære vores smykker med stolthed og god samvittighed, velvidende at de ikke bidrager til miljøødelæggelse eller sociale uretfærdigheder.
Diamanter som investering
Uagtet om du køber en naturlig eller en lab-grown diamant, skal du forvente, at dit smykke taber værdi fra det øjeblik, du laver købet.
Over tid kan man forvente, at en naturlig diamant indhenter lidt af sit værditab, men med mindre du investerer en ekstraordinær sum i en stor diamant med en høj klarhed og farve eller en sjælden fancy colored diamant, er det usandsynligt, at du opnår et overskud indenfor din levealder.
Vores anbefaling er derfor altid at købe smykket for hvad det er, og hvad det gør for dig i nuet.
Ønsker du at købe et smykke for dets æstetik, skønhed og bæredygtighed, er lab-grown diamanter et oplagt valg for dig.
Er lab-grown diamanter ægte
diamanter?
Det korte svar er ja. Den længere forklaring er, at lab-grown diamanter bliver skabt ved en teknisk imitation af den skabelsesproces en naturlig diamant gennemgår over flere hundrede milioner år.
De materialer, en naturlig diamant består af er de samme materialer en lab-grown diamant består af, og lab-grown diamanter opnår derfor den samme kvalitet som er kendt fra deres naturlige modpart.
De største gemmologiske institutter i verden (som f.eks IGI og GIA) betragter derfor lab-grown diamanter som ægte diamanter, uden afvigelser fra naturlige diamanter.
Den eneste reelle forskel er måden de er skabt på.
FAQ
Lab-grown diamanter er ægte. De er skabt i en teknisk proces, der imiterer den skabelsesproces naturlige diamanter går igennem, og består derfor af det samme materiale. Den eneste forskel, er hvordan de hver især er blevet skabt.
Nej. Da lab-grown diamanter har den samme termiske og elektriske ledningsevne som naturlige diamanter, vil en diamanttester vise det samme resultat uagtet af, om stenen er naturlig eller lab-grown.
Generelt kan hverken lab-grown eller naturlige diamanter betragtes som en god investering, med mindre man investerer en ekstraordinær sum i en meget stor diamant af høj klarhed og farve eller en sjælden fancy colored diamant. Uagtet om du køber en naturlig eller en lab-grown diamant, skal du forvente at smykket har tabt værdi allerede ved købet og selv hvis du køber en naturlig diamant, er det ikke realistisk at skabe et overskud inden for en normal levealder. Anbefalingen fra Éternelle er derfor, at du køber smykket, fordi du gerne vil bære det, og ikke fordi du ønsker at tjene penge på det.
Etisk forsvarlig diamantminedrift har været et stort fokusområde de sidste mange år, men selv i dag kan det være meget svært for myndighederne at gennemskue diamantsmykkers forsyningskæde. Det lette valg som forbruger, der ønsker en konfliktfri diamant, er at købe en lab-grown diamant. Hos Éternelle bliver vores diamanter skabt under kontrollerede forhold, der skåner både miljøet og mennesker.